Krusninger på vandet – er det mon en ubåd?

KOMMENTAR

En tysk ubåd af 212A-klassen.
Foto: Wolfgang Greiner

Der sker noget under overfladen. Noget spændende. Danske politikere er muligvis ved at vågne op og forstå, at en af de største sikkerhedspolitiske fejlslutninger i nyere tid måske skal gøres om – nemlig skrotningen af det danske ubådsvæsen, der skete tilbage i 2004.

Men inden vi finder flag og heraldiske delfiner frem, bør det dog kraftigt understreges, at der er tale om et forslag om genindførelse ubåde med modifikationer. Oplægget omhandler, at der til at begynde med, vil være tale om lån af tyske ubåde. Det skriver det sikkerhedspolitiske medie DefenceWatch.

Begrænset politisk opbakning

Indtil videre er der tale om en ikke fastsat høring i Forsvarsudvalget i foråret. De konservatives Rasmus Jarlov støtter i artiklen op om idéen. Han har da også tidligere udtryk begejstring for ubådsvæsenet, blandt andet på Twitter tilbage i januar 2017, ved at skrive: ”Danmark har brug for ubåde igen. Det er kun, hvis man ikke har forstand på søkrig, at man afskriver det. Det er et vigtigt våben.”

Desværre gør en enkelt folketingspolitiker fra et marginaliseret parti ikke den store forskel. Man kan også være fræk og skrive, at den ’man’ der ikke har forstand på søkrig, kunne være Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen. Siden han tiltrådte, har det været tydeligt for enhver, at han har svært ved at lægge Finansminister-kasketten fra sig. Og netop her er faren for både at Danmark igen agterudsejler på den sikkerhedspolitiske front, og at ubådsprojektet får en bredside, det ikke rejser sig fra.

Den usynlige diskussion

Billede: Nationalmuseet

Ubåden Sælen, som den ser ud i dag på Nationalmuseet

Ubådsvæsenet har altid været et specielt våben at diskutere. For ligeså usynligt en ubåd kan fremstå på vandet, ligeså usynlig har den været i den sikkerhedspolitiske diskurs. Det var især tydeligt under Irak-krigen, hvor forsvarspolitiske skeptikere samt medierne, latterliggjorde Ubåden Sælens betydning under invasionen. For hvad skulle en ubåd i en ørkenkrig?

Jyllands-Posten bragte i 2002 en artikel om hvad ubåden reelt betød for invasionen, og hvor vigtigt det var efterretningsmæssigt. Ubåden betød

, at man havde mulighed for at overvåge og lytte på radiofrekvenser, som satellitter netop ikke kan opfange. Dette krævede ydermere, at ubådene kunne gå tæt på kysten, og der var kun tre nationer i verden, som havde denne ekspertise; Danmark, Tyskland og Sverige. Danmark var som bekendt den eneste nation af disse tre, der deltog i Irak-krigen.

Den ny sikkerhedspolitiske dagsorden

Nu rasler Putin med sablen, og Østersøen står til at blive den nye magtkampplads i de kommende års sikkerhedspolitiske gnidninger. Alene derfor giver ubådene god mening.

Desværre var det ikke kun ubådene, der blev skrottet i 2004. Det samme blev næsten 100 års ekspertise på området. Det er nu det, der skal bygges op igen. Hvis der vel at mærke kan findes politisk opbakning, vilje og økonomi til det.

Om der er mandsmod nok hos de partier, der typisk betegner sig som forsvarsvenlige, kan man derimod godt komme i tvivl om. Det meste politik i dag handler om økonomi, og folketingsmedlemmer med tilknytning til Forsvaret bliver færre og færre. Desværre ikke den bedste cocktail, når det handler om styrke Danmarks territorialforsvar.

 

 

Post navigation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *