Grå er det nye sort

ID-10031442 by FreeDigitalPhotos.net

Sikkerhedspolitik er alle steder. Man kan finde viden om det alle steder. Men det der skrives om, er ret snævert. Måske denne blog kan være behjælpelig med lidt yderligere indsigt i en spændende verden.

“Verden er ikke sort og hvid. Den er nærmere sort og grå,” sådan sagde den britiske forfatter og spion, Graham Greene, engang til en britisk avis.

Gråzoner eller gråtoner. En grå verden er den realitet vi oplever i dagens virkelighed, men det er ikke det billede vi får serveret i 19-nyhederne. Et hurtigt snapshot af tv-avisen levner nemlig ikke mange gråtoner til seeren.

Man skulle tro vi var gået tilbage til tv’ets sort/hvide æra. Verden portrætteres i sekunder, ikke minutter, gerne med en skurk, og altid med en konflikt. Billedet bliver et fortegnet og forvrænget billede af virkeligheden, hvor nuancerne – eller gråtonerne – må lade livet ved forenklingens blodige alter.

Eksemplerne er der mange af. De fleste kender til Israel/Palæstina-konflikten, piraterne i Somalia og det igangværende folkemord i Irak. Men hvad med nuancerne? De færreste vil være i stand til at forklare de interne konflikter i Palæstina mellem Fatah og Hamas, de facto delingen af Somalia i tre lande samt kurdernes mangeårige kamp for et selvstændigt Kurdistan. Mange vil nok sige, at det ikke er relevant, for nu er konflikten der, og det er mere vigtigt at finde en løsning på den.

Men denne forenkling er farlig. Man fjerner ikke problem ved at symptombehandle. Nogle gange må man grave et spadestik dybere. Samtidig er der mange andre sikkerhedspolitiske begivenheder rundt om i verden som fortjener både at blive nævnt – og analyseret.

En verden af efterretninger
Nu er dette hverken en kritik af efterretningstjenesternes eller mediernes arbejde. Men der mangler et fokus på nuancerne, på de grå toner i verdens sikkerhedspolitiske billede og de glemte hændelser rundt om i verden. Så hvordan skabe interesse for disse?

Vi lever i informationernes guldalder. Der er så meget viden derude, at det kan virke næsten uoverskueligt – med mindre man er NSA, og har ressourcerne til data mining.

Det interessante er, at de informationer efterretningstjenesterne analyserer, kommer fra åbne kilder, eller sagt på efterretningssprog, OSINT (Open Source INTelligence). Tilbage i slutningen af 90’erne vurderede Aspin-Brown Kommissionen, at op til 90 procent af den information der blev bearbejdet, var OSINT. Når det drejede sig om økonomiske analyser, var det helt op til 95 procent.

Nu har rapporten som sagt en del år på bagen. Den er sågar fra før informationseksplosionen for alvor udløstes af internettet. Man må derfor overveje, hvorvidt tallet er endnu højere i dag. Men tallet siger med al tydelighed, at hovedparten af den relevante viden ikke er hemmelig.

Det er ud fra denne devise, at denne blog opererer. Der er så megen viden derude, som aldrig finder vej til befolkningen. Viden som både har relevans, er interessant af den ene eller anden årsag og som er værd at nævne i sikkerhedspolitiske sammenhænge.

Måske denne blog kan skabe lidt interesse på området. Bare en smule. Måske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *